Pallex.dk – Øvelsestur til Onsevig

Endnu en øvelsestur til DM i fladfisk i Onsevig

Lørdag d. 6.08.2011 blev det tid til endnu en tur til Onsevig for at lære området bedre at kende.

Vejret tegnede til at være rigtig godt med svag vind, lidt tiltagende efter kl. 12.00, så forventningerne var store. Det skulle dog vise sig, at alt ikke skulle gå efter vores plan !

Efter at have handlet orm hos MsHanne på havnen blev båden søsat, nu skulle der fiskes efter de flade.

Vi havde nogle positioner, der skulle afprøves samt nyt udstyr der skulle vise om det kunne noget. På vores første tur havde Kim fremstillet grej til afprøvning, det gik faktisk ret godt. Så vi var lidt spændte på om det nye grej jeg havde lavet til denne tur kunne leve op til dette.
Kim startede med sit grej, der på første tur var rigtig godt, jeg startede med det nye grej.
Det skulle vise sig, at de flade var lidt svære at finde i starten af turen, om der var for lidt strøm eller de flade bare gemte sig ved jeg ikke. Det gjorde, at vi opsøgte andre områder end vi havde planlagt og så begyndte der at ske noget.

Det nye grej herfra (fladfiskeforfang med flimmer) viste sig at fiske suverænt godt. Grejet fra sidste gang (Kims grej) der fiskede godt, fangede ikke rigtig noget, så Kim fik også det nye grej på og så gik det bare derudaf.


Meldingerne vi fik fra turbådene fortalte, at det var meget svært at finde fisk denne dag. Vi havde dog ikke problemer med at finde og fange dem, så det må vi tillægge det nye forfang herfra da det oversteg vores forventninger, så det skal også afprøves andre steder.


Turen, der blev afbrudt tidligere end beregnet, kastede 53 fladfisk af sig.
Issinger op til 650g, skrubber op til kilo, rødspætter op til 550g.

Turen fik dog en lidt brat ende.

Da vi skulle starte motoren op efter at have drevet lidt, var der ikke strøm til at få den startet. Gode råd var nu dyre. Alt strøm på båden var væk, så vi kunne ikke tilkalde nogen på VHFèn. Mobilen måtte i brug så vi fik en snak med skipper på MsHanne. Han fik kaldt på Poul-Erik (Gadusn.dk), som vi havde talt med tidligere på dagen. Poul-Erik var ude af fiske med sønnen et godt stykke fra os. Da de hørte vi havde problemer, stoppede de straks deres fiskeri (ærgeligt for dem) og kom straks hen til os for at høre hvad problemet var.

Vi forsøgte at få liv i motoren med strøm fra deres batteri men ligemeget hjalp det, den var død. De ville stoppe deres fiskeri og trække os i havn, men sådan syntes vi ikke deres fisketur skulle afbrydes. Vejret var stadig godt så de fik orm fra os ( de fiskede med skalrejer ) så de kunne fortsætte deres fiskeri og komme til os når de sluttede med dette. Vi blev enige om at såden skulle det gøres. Vi lå for anker og kunne så fiske videre derfra.
Da de sluttede deres fiskeri kom de til os og fik os sikkert i havn.

Der skal lyde en stor tak til Poul-Erik for en utrolig god hjælp fra dem. Som man kan se på billedet nedenunder, tog Poul-Erik det med et stort smil.

Booking

Book din tid hos Doorhouse, vi vender straks tilbage med mere informationer!

Titel skal ændres og logo skal tilføjes. google maps skal også på