Pallex.dk – Makrel, reje, hyggetur – Isefjord

Makrel, reje, hyggetur – Isefjord
03.08.2012

Så var det tid til en hyggetur i Isefjorden.

Lisbet og jeg kørte båden til Holbæk Marina for at få en rigtig god dag på vandet.

Vi havde planlagt en tur til Munkholmbroen, derefter rundt om Orø.

Undervejs ville vi se, om der skulle være et par makreller at hente.

Vi lavede flere stop undervejs til broen og fiskede med flåd agnet med sild. Makrellen var ikke til at finde, heller ikke ved Munkholmbroen denne dag, så vi fortsatte vores tur til Orø.

Her gik vi i land for at for at strække benene og få et godt måltid.

Turen gik videre, jagten efter makrel fortsatte.

Istedet for at fiske med flåd blev der nu sat makrel forfang på stængerne. Dette satte lidt gang i makrellerne. Lisbet viste sin klasse ved at fange makrellerne denne dag. Jeg fik den “store ære” at se, hvordan hun fangede dem.

Det skal siges, at der ikke var mange makreller at fange.

Vi snakkede med andre, der var ude efter dem. De havde ikke fanget nogen, efter søgt hele dagen.

Vi havde også planlagt, at vi skulle have gode fjordrejer med hjem. Lisbet havde aldrig set, hvordan man fangede dem, så hun var meget i tvivl, om vi kunne få rejer med hjem.
Jeg kendte et sted, hvor der skulle være meget blæretang, så der sejlede vi hen.
Frem med rejehovet og i gang med at stryge rejer. Det gik over al forventning, vi havde hurtigt 400 – 500 rejer i kassen, så dagen var reddet.

En rigtig super tur med godt vejr var slut.

Makrellerne blev røget, rejerne kogt og pillet, så et festmåltid var hjemme.

Booking

Book din tid hos Doorhouse, vi vender straks tilbage med mere informationer!

Titel skal ændres og logo skal tilføjes. google maps skal også på